DBU’s Børnesyn

DBU’s børnesyn er et værdisæt, der er tværgående afstemt og har medvirket til at danne fundament for udarbejdelsen af DBU’s børnefodboldstrategi.

Siden 2006 har DBU’s Holdninger & Handlinger båret det værdimæssige i børne- og ungdomsfodbolden, men der er opstået et behov for at sætte børns rettigheder, udvikling og glæde forrest i rækken. De ansvarlige børneaktører (forbund, klubber, forældre. lærere etc.) i børns liv og fodboldliv indgår i helt andre kontekster end for bare 15 år siden.

Det er ikke nyt, at børn har rettigheder eller at synliggøre, at de har. Børns rettigheder har FN gennem deres børnekonvention italesat i mange år. Nu er de blevet oversat til en fodboldmæssig sammenhæng, som skal sikre, at fodboldbørn overalt i Danmark har samme rettigheder. Børnesynet er til for at give alle fodboldbørn lige muligheder og positive oplevelser hver gang de spiller fodbold, og er ikke en lov, som man kan dømmes og straffes efter. I stedet er den en række værdi-retningslinjer, som de voksne ansvarlige, der organiserer børnefodbold, har en etisk pligt overfor børn til at efterleve.

DBU’s nye Børnesyn består af 12 rettigheder og 10 børneløfter inspireret dels af FN Børnekonventionen og dels af et EU-baseret forskningsprojekt kaldet ICoachKids. Hvor FN’s børnekonvention beskriver barnets grundlæggende rettigheder som menneske, er børneløfterne handlingsanvisende for, hvordan børnetræneren og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sammenhænge.

DBU’s Børnerettigheder

DBU’s 12 børnerettigheder er spillerens grundlæggende rettigheder som barn, som skal respekteres og efterleves. Til hver rettighed står der en smule tekst, og så har DBU lavet en tilhørende video. Hvis man gerne vil læse mere om hver af børnerettighederne, så kan man gøre det her: DBU Børnerettigheder.

1. Alle børn har ret til fodbold

Det er nok svært at finde en fodboldelsker, der vil være uenig i det. Men børnerettigheden betyder, 1) at fodboldledere og trænere skal sikre kvalificerede fodboldtilbud til alle børn, der viser interesse for at spille fodbold og 2) at ingen børn må afvises af fodbolden.

2. Alle børn har ret til fodbold uden nogen form for diskrimination

Det betyder, at ingen favoriseres eller udelukkes på grund af for eksempel deres køn, hudfarve eller kompetencer med bolden. Det betyder for eksempel, at pige- og drengehold har lige meget ret til materialer, baner og uddannede trænere, eller at alle børn har ret til lige meget spilletid – uanset niveau.

3. Alle børn har ret til, at udvikling sker på deres præmisser

Det betyder blandt andet, at alle børnefodboldkampe er udviklingskampe – og ikke resultatkampe, og at udviklingen skal ske på barnets præmisser med mindre voksenstyring. Det betyder også, at træneren skal inddrage børnene til medbestemmelse.

4. Alle børn har ret til, at deres forældre ses som ressourcepersoner

Fodboldbørn har ret til, at der sker en kom­munikation og et samspil mellem de voksne i fodboldklubben og børnenes forældre, fordi det er væsentligt i forhold til at kunne varetage børns tarv bedst muligt. Forældre kan vejlede deres børn i forhold til børnenes motivation, evner og udviklingsmuligheder og har kendskab til alle barnets livsarenaer.

5. Alle børn har ret til et godt børneliv

Selvom børnene er i fodboldklubben, fordi de godt kan lide at spille fodbold, skal vi voksne huske, at fodboldbørn ikke kun er fodboldspillere. De er først og fremmest børn. Det betyder, at vi skal være interesserede i andre områder af barnets liv, så vi kan sikre, at klublivet bliver en del af et samlet balanceret børneliv.

6. Alle børn har ret til at være en del af noget større

Når man som barn gerne vil ind i fodboldens fællesskab, har man ret til at blive en del af noget større. Man skal bydes godt velkommen i fodboldfællesskabet ved fysisk at se omklædningsrummet, baner osv. og ved digitalt at blive meldt ind i klubben og introduceres til de systemer, som I bruger i hverdagen, f.eks. Facebook og KampKlar.

7. Alle børn har ret at være på dannelsesrejse

Alle børn har ret til at være på dannelses- og læringsrejse igennem deres barndom – også når de er til fodbold. Det vil sige, at børn har ret til at erhverve sig livsfærdigheder, hvilket fx sker når de indgår i konflikter. Fodboldmiljøet skal bidrage til at gøre børnene livsduelige og give dem selvindsigt ved at fodbolden er et forpligtende fællesskab med demokratiske værdier og tydelige normer.

8. Alle børn har ret til selv at vælge

Børn er forskellige. Nogle børn vil kun fodbold, mens andre børn vil andet end kun fodbold. Det skal vi rumme i fodbolden. Fodboldbørn har ret til at vælge også at gå til andre fritidsaktiviteter, uden at det påvirker, hvordan de inkluderes i fodbolden af de voksne ansvarlige. Alle fodboldbørn har lige meget ret at være en del af fodboldens fællesskab og komme med til kampe og ekstra træninger, hvis de ønsker det.

9. Alle børn har ret til social sikkerhed

Børnene i klubben skal kunne føle sig trygge ved de voksne, der har en tilknytning til klubben. Ingen fodboldbørn må opleve svigt, krænkelser eller overgreb. Det er vigtigt for barnet at vide, hvad der kan accepteres, og det er afgørende, at de ansvar­lige voksne, der organiserer børnefodbold, kan og vil skabe trygge miljøer.

10. Alle børn har ret til børneopdragelse

Mange vil nok mene, at opdragelse er forældrenes ansvar, og fodboldlæringen er fodboldtrænernes ansvar. Men de ansvarlige voksne i fodbolden skal vise sig som venlige ledere, som laver et rum med tydelige normer, struktur og kommunikation, og derigennem påtager de voksne i fodboldklubben sig et opdragelsesansvar. Som træner er du rollemodel for, hvordan I taler til hinanden på holdet. Du kan være medudvikler af børnenes livsfærdigheder og styrke deres opdragelse ved at tilskynde til respekt, sportsånd, kammeratskab, teamwork og god trænings- og kamp-etik.

11. Alle børn har ret til, at der bliver ført periodiske tilsyn med deres trænings- og kampmiljøer

For at sikre at alle børn får positive oplevelser hver gang de spiller fodbold, er det vigtigt, at der bliver ført periodiske tilsyn med børnenes trænings- og kampmiljøer. En børneudviklingstræner er klubbens garant for, at klubbens børnetrænere klædes på fodboldfagligt og pædagogisk til at kunne varetage den daglige børnefodboldtræning. En børneudviklingstræner har til opgave at understøtte alle klubbens børnetrænere fagligt på banen og hjælpe med at skabe en forældrekultur, hvor forældre er oplyste og oplever sig mødt po­sitivt.

12. Alle børn har ret til, at DBU’s ti børneløfter overholdes

Børn har ret til positive fodboldoplevelser der bidrager til deres sundhed og glæde. De voksne ansvarlige, der organiserer børnefodbold, forpligtiger sig til at sikre børns ret til at blive mødt med DBU’s 10 børneløfter, som er beskrevet nedenfor.

DBU’s 10 børneløfter

DBU’s 10 børneløfter sætter hovedsageligt fokus på pædagogikken i fodboldklubben. De tre første løfter er værdiløfter, mens de syv sidste løfter er midler til at understøtte de tre værdiløfter. 

1. Vær børnefokuseret

Det betyder, at jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. Jeg tror på, at alle fodboldbørn gerne vil lykkes. Når de ikke kan eller gør, hvad jeg forventer, er det fordi de ikke har lært det endnu. Nogen børn mere end an­dre oplever en følelse af utilstrækkelighed, når noget er svært. Jeg vil møde alle fod­boldbørn med tydelige og anerkendende forventninger og sikre, at de hver især udfordres tilpas i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

2. Vær holistisk 

Det betyder, at jeg først og frem­mest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker. Jeg ved at børn også har psykologiske og sociale behov og som skal vægtes højere end hurtigt ud­vikling til en dygtig fodboldspiller. Herved skaber jeg et miljø for udvikling og et fun­dament for lysten til livslang deltagelse i idrætten.

3. Vær inkluderende

Det betyder, at jeg tager højde for, at børn har forskellige moti­vationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. Jeg vil lære de børn jeg træner at kende hver især, så jeg bedst muligt kan coache eller hjælpe barnet. Jeg vil stimulere barnets glæde ved, at det gradvist lærer at kunne mere og mere og gennem inspiration give dem lyst til at prøve nyt. Jeg spørger, afprøver nye ideer i samarbejde med spillerne, giver feed­back og inddrager dem på denne måde. I vores træningsmiljø findes der ikke fejl, men masser af forsøg, der giver motiva­tion til refleksion og fortsat udvikling.

4. Gør det sjovt og trygt

Det betyder, at jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone. Som træner ved jeg, at tegnene på, at de ikke er i zonen, er kedsomhed eller stress. Jeg vil møde alle spiller med anerkendelse og sk­abe et miljø, hvor enhver oplever, at kunne noget og at høre hjemme. Det vil jeg gøre ved at anerkende dem både som person og som spiller, og samtidig lære børnene at anerkende hinanden. På denne måde skaber vi sammen et rummeligt miljø med plads til hinandens forskelligheder. Med denne pædagogik får alle børnene adgang til trivsel som er forudsætningen for ud­vikling, og som stimulerer lysten til at være med. Jeg ved, at når jeg møder børn med anerkendelse, så er jeg med til at opbygge og styrke deres selvværd og selvtillid, som er nøglen til at gøre det at spille fodbold sjovt, trygt og meningsfuldt.

5. Prioriterer kærligheden til fodbold over læring af fodbold

Det betyder, at jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndom­men, har potentialet til at blive sunde ak­tive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold. At skabe den fantastiske arv er en del af mit job.

6. Hav fokus på de grundlæggende færdigheder

Det betyder, at jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for først at opøve de fun­damentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glim­rende boldspillere. Dette vil jeg gøre med brug af fælles børnetrænings-principper, så børn gives de bedste betingelser for konstruktive oplevelser og for at udvikle sig.

7. Engagere forældre med anerkendelse

Det betyder, at jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet. Jeg vil aldrig vide, hvad forældre kan tilbyde eller er optaget af, hvis jeg ikke taler med dem.

8. Planlæg træning med progression

Det betyder, at jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi. Det be­tyder, at jeg skal sikre, at alle børn bliver mødt med udfordringer i deres nærmeste udviklingszone (nuzo), så de synes, det er sjovt, spændende og meningsfuldt at spille fodbold. For at jeg kan afvikle en træning, hvor alle børn kan udvikle sig, kræver det, at jeg kan differentiere spil og øvelser, og at jeg praktiserer det.

9. Brug forskellige metoder til at opnå læring

Det betyder, at jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtige resultater. Forskellige coaching- og træningsstrat­egier kan tjene børnene på deres forskel­lige udviklingsstadier, og hjælpe mig med at skabe positive oplevelser, der er med til at gøre børn sunde og glade.

10. Brug konkurrence på en udviklende måde

Det betyder, at jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præsta­tion. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimel­lem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkur­rencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingssta­dium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantas­tisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrence­midlet med udvikling og glæde for øjet, og på en måde, hvor spilleren kan lære at håndtere sine mentale og følelsesmæs­sige færdigheder i konkurrencesituationer. Jeg ved også, at når jeg anvender konkur­rencemidlet med et resultat- og præsta­tionsfokus, så skræmmer det nogle typer af børn væk. Og min opgave er at bevare alle spilleres lyst til fodbold.