FS Hashøj vs Næstved FC 77

Sidste minuts nederlag efter flot comeback

2

FS Hashøj

3

Næstved FC 77

28. oktober 2018 | 12:00
Dalmosehallen
vs

Sidste minuts nederlag efter flot comeback

Detaljer

Dato Time League Sæson Full Time
28. oktober 2018 12:00 Serie 5 2018 Efterår 90'

Spillested

Dalmosehallen

Recap

Optakt

Søndag d. 28. oktober spiller serie 5-holdet i Dalmose, når de slutter turneringen af mod Næstved FC 77. Inden kampen ligger vi på en 6. plads, men med en sejr kan vi slutte sæsonen godt af og rykke op på en 4. plads. Det burde også være muligt mod Næstved, som ligger lige under os, og har haft et meget blandet efterår, som vi også har. Det samme indtryk giver vores kampe i sidste sæson mod Næstved, hvor det blev til en 4-2 sejr, og et 2-1 nederlag. Så det kræver en koncentreret indsats, hvis sæsonen skal sluttes ordentligt af.

Kampreferat

Søndag var det serie 5-holdet, som skulle slutte efteråret af med en kamp mod Næstved FC 77, som ligesom os selv ligger i midten af rækken. I kampen var det også to utroligt jævnbyrdige hold, som forsøgte at holde varmen i senefteråret. En halvkraftig vind på langs af banen gjorde dog ikke noget godt for spillet. Vi startede med modvinden, og det betød, at bolden døde meget, når den kom op i luften. Da vi samtidig ikke havde evnerne til at spille langs jorden, kom vi reelt set ikke i nærheden af Næstveds mål. I den anden ende lukkede vi til gengæld også ned for Næstved, som heller ikke kom frem til de store muligheder, og hvis de endelig gjorde, så var målmand Emil Winberg på plads. Efter en halv times spil, bliver vi dog overspurtet i højre forsvarsside, og Næstved kan score første halvlegs enlige mål.

I anden halvleg har vi fordel af medvinden, og det udnytter vi til at lægge et tungere pres på Næstved FC. Vi får dog ikke spillet chancerne store nok, og afslutter ofte fra kanten af feltet uden den fornødne kvalitet. I den anden ende lever Næstved fortsat på kontraer, og efter en times spil udmønter det sig i et indkast, som bliver kastet ind i feltet. Her opstår der tumult omkring nedfaldsbolden, hvor vi ad flere omgange ikke får sparket bolden væk. Det hele ender med, at en Næstved-spiller kan sætte bolden ind til en 2-0 føring. Målet betød blot, at vi arbejdede endnu hårdere end før, og med et kvarter igen, får indskiftede Kristoffer ‘Stoffer’ Jacobsen endelig reduceret. 10 minutter før tid må venstreback Mikas Kyed udgå med en skade, hvilket betød 2-metermanden Tobias Dixen kom ind på toppen igen, og vi gik over til et 3-mandsforsvar i jagten på en udligning. Med fem minutter igen kan Tobias ‘K’ Weitmann så servere bolden for Stoffer, som sikkert scorer sit andet mål og udligner Næstveds føring. Vi holder fast i 3-mandsforsvaret og satser det hele på at vinde kampen. I de døende sekunder har vi også muligheden med et hjørnespark. Men bolden ryger forbi, og i stedet kan Næstved slå en lang bold, som bliver forlænget og ender med en friløber. Desværre udnytter de muligheden, og kan med kampens sidste boldberøring bringe sig foran 3-2.

FS Hashøj

# Spiller Placering Mål Assist Gult kort Rødt kort
1Emil WinbergMålmand0000
58Morten DamkjærHøjre back0000
5Peter ‘Pets’ Sørensen Midterforsvarer0000
11Kristoffer ‘Stoffer’ JacobsenMidterforsvarer2000
3Mikas KyedVenstre back0000
16Casper PasserHøjre fløj0000
14Tim MadsenCentral midtbane0000
61Victor NielsenCentral midtbane0000
96Malthe NordskovVenstre fløj0000
9Michael DragsbækAngriber0000
57Tobias DixenAngriber0000
37Nickolaj WinbergUdskifter0000
7Tobias ‘K’ WeitmannUdskifter0200
 Total  2  

Næstved FC 77

Placering Mål Assist Gult kort Rødt kort

Resultater

Klub1st Half2nd HalfGoals
FS Hashøj022
Næstved FC 77123