U19-hold trækkes fra turneringen

Vi har i bestyrelsen desværre set det nødvendigt at trække U19-holdet fra efterårets turnering, som ellers skulle starte i weekenden. Det sker på grund af en for smal trup, så vi er bange for at ende i for mange weekender, hvor det ikke kan lade sig gøre at stille hold. Vi vil i stedet for gøre en indsats for, at U19-spillerne bliver sammen på vores serie 5-hold, hvor der også kan benyttes seniorspillere.

Der har ellers været et relativt stort fremmøde af U19-spillere, men som bekendt skal der til weekenden være 14 spillere klar, og med afbud, skader og gymnasiefester, skal der hurtigt være en trup på 20 spillere. Det har ikke været muligt at finde på den korte tid hen over sommeren. Så vi vil i stedet satse på klubbens to seniorhold, hvor håbet er, at U19-spillerne hurtigt bliver integreret. Men med to hold og et gennemsnit på 25 spillere til træning, lover det for en efterårssæson, hvor der skal kæmpes om pladserne på holdene og banen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *