Senior – serie 4

Velkommen til seniorernes holdside. Her kan du læse lidt nærmere om holdet, se træningstiderne og se trænerne på holdet. Indmeldelse og kontingent kan ses andet steds på hjemmesiden.

Holdbeskrivelse

I næsten 20 år er der blevet spillet seniorfodbold i FS Hashøj. I størstedelen af årene har træner Brian Houg været med, mens assistenttrænerne Peter og Kim også har været med længe. Det er derfor et særdeles rutineret trænerteam, som står for de to ugentlige træninger.

Selve truppen er en god fordeling af unge spillere i slutningen af teenageårene til de rutinerede spillere i starten af 30’erne. Der er mange om buddet til pladserne i weekendens kampe, så der skal trænes for at komme med ud. Det er dog ikke så skidt, at man aldrig kommer ud at spille kamp, hvis man ikke kan træne, da de så spiller på 8-mandsholdet.

Det vigtigste på holdet er det sociale fællesskab, hvor der næsten altid bliver hygget efter træning og kamp med en sodavand eller øl. Holdet har også et festudvalg, som sørger for nogle gedigne opstarts- og afslutningsfester og andre små aktiviteter indimellem. En af årets store begivenheder er Sørby Marked, hvor holdet i fællesskab med tidligere spillere, hjælper til backstage med alle kunstnerne. Det er egentlig frivilligt arbejde, men føles mere som en fest.

Har du lyst til at spille på holdet er du velkommen til at dukke op til træning eller kontakte træneren.

Træningstider

Tirsdag kl. 19.00 – 21.00 ved Sørbyhallen
Torsdag kl. 19.00 – 21.00 ved Sørbyhallen

Holdet starter op tirsdag d. 4. august og træner udendørs indtil slutningen af oktober.

Trænere

Træner
Brian Houg
Tlf: 22 67 82 87

Assistenttræner
Peter Larsen
Tlf: 23 98 05 06

Assistenttræner
Kim Boen
Tlf: 28 52 64 24

Kampprogram

Kampprogrammet for holdet kan ses her