Ekstraordinær generalforsamling
På den ordinære generalforsamling i går d. 19. februar blev det besluttet at gå videre med fusionen med Sørby Fodbold. Læs mere om fusionen med Sørby Fodbold her: https://www.fshashoj.dk/klubben/fusion-med-soerby-fodbold/
Derfor indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling i FS Hashøj onsdag d. 19. marts kl. 17.00 i Dalmose Idræts- & Kulturcenter med henblik på at opløse foreningen. Det afholdes samtidig med indendørsfodboldtræning for nogle af børneholdene.
Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamlingen er:
- Valg af dirigent
- Valg af protokolfører
- Valg af to stemmetællere
- Behandling af indkomne forslag
- Opløsning af FS Hashøj
- Eventuelt.
For at generalforsamlingen er beslutningsdygtig, så skal mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer være til stede. Hvis dette ikke er tilfældet, men der stadig er flertal for forslaget, så skal der indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling med henblik på foreningens opløsning. Til denne anden ekstraordinære generalforsamling kræves det ikke at halvdelen af medlemmer er til stede for at generalforsamlingen er beslutningsdygtig.
Der henvises til klubbens vedtægter (https://www.fshashoj.dk/klubben/vedtaegter/), hvor der står følgende paragraf om opløsning af foreningen
§19 – Foreningens opløsning
Stk. 1:
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås sådant flertal på den ekstraordinære generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor en beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed uanset hvilket antal medlemmer, der er til stede.
Stk. 1a:
På den ekstraordinære generalforsamling skal samtidigt træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre. Her er simpelt stemmeflertal tilstrækkeligt.
Stk. 1b:
I tilfælde af opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige formål i Slagelse Kommune.